3 gode råd til dig, som har født og gerne vil passe på sin krop
Har du for nylig fået den smukke gave, at du er blevet mor? Glæden er kæmpestor, I nyder jeres lille familieboble og glædes over, at der er kommet et lille, nyt liv i familien. Samtidig med den enorme kærlighed, er det dog også en stor forvandling, både for livet og for din krop. Måske oplever du gener efter din graviditet, som du ønsker at gøre noget ved? Det kan også være, du synes graviditeten og fødslen var en hård omgang, hvorfor du gerne vil passe på dig selv nu.
Gå til efterfødselstræning med din baby
En af de muligheder du har for at styrke din krop er at gå til træning, hvor du styrker din krop – det kan både være hele kroppen eller øvelser fokuseret på de gener, du eventuelt har. Læs mere her om muligheden for efterfødselstræning.
En fordel ved at gå til denne type træning er, at du får træning og kvalitetstid med dit barn på samme tid. Derudover får du mulighed for at være en del af et fællesskab med andre, nybagte mødre og deres babyer, hvilket kan være trygt og rart.
Overvej zone- og kropsterapi
Det kan være, du ikke har voldsomme gener, som kræver genoptræning efter graviditet og fødsel, men at du i stedet kan mærke, at du er kommet ud af balance i din krop, og gerne vil finde en ro igen. Hvis du har behov for at være i din egen krop og mærke efter, kan du med fordel overveje zone- eller kropterapi.
Massage til din krop
En anden behandlingsform, som både kan give dig ro i kroppen og samtidig lindre de spændinger, du måske har i kroppen, er massage efter fødslen. Det kan være værd at overveje for dig, som gerne vil give din krop lidt ekstra kærlighed efter fødslen.